søndag den 22. maj 2016

Bøf På Skovbund


Den her opskrift kom faktisk af, at jeg havde en masse grøntsager til rest i køleskabet og en enkelt bøf jeg ikke havde fået spist ugen før, samt til sidst noget sjovt grøntsags pasta jeg havde fundet på tilbud men ikke rigtig tænkt over hvad det skulle bruges til. Efter en tur i Aldi og købe en pakke gorgonzola og bacon havde jeg faktisk til en rigtig fin fredags middag. Selvom der blev klaget lidt over mængden af kød, hvilket er grunden til jeg har sat mere i denne opskrift. Så giver denne opskrift en nem og lækker middag som er fantastisk når man kommer hjem fra arbejde og gerne vil lave noget lækkert, men det ikke må tage for lang tid!
Bøffen jeg brugte var en 10kr fra Netto, hvilket vi hurtigt kan blive enig om ikke er den bedste kvalitets bøf, men kødet her er virkelig taknemlig, for den korte stege tid og hvilet bagefter, gjorde at det nok er det bedste en billig bøf har smagt. Så hvis du ikke har så mange penge, kan denne opskrift sagtens laves på budget. 

Du skal bruge:
  • 2 bøffer af 125gr stykket
  • 100 gr bacon i tern
  • 225 gr grøn pasta (kunne være grønsagsbidder fra Pastella)
  • Salt til pasta vandet.
  • 200 gr gorgonzola
  • 2 spsk. olie
  • 1 dl mælk
  • 300 gr blandet grønne grøntsager
-          Squash
-          Bønner
-          Spinat
-          Broccoli
-          Grønne asparges (hvis de er i sæson)

Steg bacon tern i en pande ved god varme, når ternene er sprøde tages de af panden og bliver sat til side. Gem fedtet i panden. I den samme pande steg squash i tern, i et par minutter inden der hældes spinat i, vent igen et par minutter inden aspargesene hældes i. Ved siden af koges vand til bønner, broccoli og den grønne pasta, tilsæt salt når vandet koger, kog alle tre efter anvisningerne på pakkerne. Skær Gorgonzola ud i tern, så smelter de nemmere. Hæld olie i en kasserolle med gorgonzolaen. Varm forsigtigt og når det er begyndt at smelte hæld mælken i. når det er helt smeltet og blandet sammen så skru ned til et minimum.
Steg bøfferne i ca. 2 min på hver siden eller efter anvisningerne. Lig dem til side og hvile på et spækbræt  mens de stegte og kogte grøntsager blandes sammen med gorgonzola sovsen. Drys med de sprødstegte bacontern over den blandede bund af grøntsager. Skær kødet i skiver og lig dem ovenpå grøntsagerne og baconet. Server med brød, en god rødvin og et godt humør. :)